← Tilbage til bloggen Praktiske tips

Stresspisning: Sådan stopper du følelsesmæssig spisning

📅 ⏱️ 6 min. læsning ✏️ Kalorita ernæringsredaktion

Stresspisning, også kaldet følelsesmæssig spisning, er at spise ud fra følelser og ikke ud fra sult. Stresshormonet kortisol øger trangen til søde og fede fødevarer, fordi hjernen søger hurtig trøst. Mange kender det: en lang arbejdsdag, og så er der lige en pose chips eller en stor portion is i sofaen. Hvis du genkender det, er du ikke alene. Det er ikke en karakterfejl, men en mekanisme, og den kan ændres.

Læs ikke bare om det, hold styr på detTag et billede af dit måltid, og Kalorita registrerer kalorier og makroer på få sekunder. 3 dages gratis prøveperiode.→

Ægte sult og følelsesmæssig sult

KendetegnÆgte sultFølelsesmæssig sult
StartLangsom og gradvisPludselig og impulsiv
Hvor den mærkesI mavenI halsen, hovedet eller følelserne
TidsforløbBygger sig opLige nu
Type af madFleksibel (alt er godt)Specifik (chokolade, chips)
MæthedStopper når du er mætFortsætter, selv når du er mæt
BagefterTilfredshedSkyld og fortrydelse

Et godt spørgsmål: Ville jeg spise en tallerken salat? Hvis svaret er „nej, jeg vil bare have chokolade“, er det følelsesmæssig sult.

Genkend de følelser, der udløser det

5-minutters reglen

  1. Minut 1: Start en timer på telefonen
  2. Minut 2: Spørg dig selv: „Er jeg virkelig sulten lige nu?“
  3. Minut 3: Hvilken følelse har jeg? (ked af det, træt, stresset, vred)
  4. Minut 4: „Hvordan kan jeg lindre denne følelse uden mad?“
  5. Minut 5: Beslutning. Hvis jeg er sulten, spiser jeg. Hvis ikke, vælger jeg et alternativ.

Fem minutter at vente bryder den refleksive spisning. De fleste følelsesmæssige kriser aftager, hvis man venter dem ud.

Lindring uden mad

Langsigtet strategi

  1. Madlogbog: Hvilke følelser havde jeg, da jeg spiste hvad?
  2. Faste måltider: 3 hovedmåltider og 1 til 2 mellemmåltider holder blodsukkeret stabilt
  3. Nok søvn: 7 timer eller mere forbedrer den følelsesmæssige regulering
  4. Motion: Mindst 3 gange om ugen sænker kortisolniveauet varigt
  5. Terapi: Kognitiv adfærdsterapi (KAT) har stærk effekt
  6. Opmærksom spisning: Fokusér på tallerkenen, og læg telefonen fra dig

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at spise følelsesmæssigt en gang imellem?

Ja. Fødselsdagskagen eller en chokolade sammen med en god veninde er ikke et problem. Problemet opstår, når det bliver en fast vane, eller når det påvirker vægt og helbred.

Gør stresspisning dig tykkere?

Ja. Kortisol øger fedtdepoterne på maven. Stresspisning består typisk af mange kalorier (300 til 600 kcal eller mere) og gentages ofte.

Hvilke fødevarer spises oftest under stress?

Slik, chokolade, chips, is og fastfood. Kombinationen af kulhydrat og fedt aktiverer hjernens belønningscenter hurtigt.

Ser man stresspisning hos børn?

Ja, ofte. Når forældre bruger mad som belønning, dannes vanen tidligt. Løsningen er at belønne med andet end mad og at tale om følelser.

Kan antidepressiva hjælpe?

Nogle SSRI-præparater, især fluoxetin, kan mindske følelsesmæssig spisning. Det kræver recept og opfølgning hos lægen.

Hvilken behandling virker bedst?

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) og dialektisk adfærdsterapi (DBT) har den stærkeste dokumentation for følelsesmæssig spisning. Et forløb er typisk 8 til 12 sessioner.

Gør kalorieregistrering enkel

Tag et billede af din mad, og Kaloritas AI estimerer kalorier og makroer på få sekunder.

Download gratis