Probiotisk kosttilskud: Hvilken stamme, hvornår og hvordan?
Probiotika er levende mikroorganismer, som giver sundhedsmæssig gavn, når de indtages i tilstrækkelig mængde (WHO/FAO-definitionen). I tarmen lever et økosystem af omkring 38 billioner bakterier, og balancen i det påvirker fordøjelsen, immunforsvaret, humøret og stofskiftet. Alle probiotika er dog ikke ens. Det afgørende er valget af stamme: den dokumenterede effekt af L. rhamnosus GG kan ikke automatisk overføres til en anden Lactobacillus-stamme. Denne guide gennemgår de bedst dokumenterede stammer og hvornår de bør vælges, med udgangspunkt i videnskabelige data.
Læs ikke bare om det, hold styr på detTag et billede af dit måltid, og Kalorita registrerer kalorier og makroer på få sekunder. 3 dages gratis prøveperiode.→De bedst dokumenterede probiotiske stammer og deres effekt
Tabellen nedenfor viser de stammer, som har det stærkeste belæg i kliniske studier på mennesker. "Stærk" betyder flere randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) og/eller metaanalyser.
| Stamme | Hovedanvendelse | Styrke af dokumentation |
|---|---|---|
| Lactobacillus rhamnosus GG (LGG) | Forebyggelse af diarré efter antibiotika | Meget stærk |
| Saccharomyces boulardii CNCM I-745 | Rejsediarré, C. difficile | Stærk |
| Bifidobacterium infantis 35624 | IBS (mavesmerter og oppustethed) | Stærk |
| VSL#3 (flere stammer) | IBS, ulcerøs colitis | Stærk |
| L. acidophilus NCFM + B. lactis Bi-07 | Laktoseintolerance, generel fordøjelse | Middel til stærk |
| L. reuteri DSM 17938 | Spædbørnskolik, som støtte ved H. pylori | Middel |
| L. casei DN-114001 | Immunforsvar, forebyggelse af forkølelse | Middel |
| Bifidobacterium longum 1714 | Reduktion af stress og angst | Middel (pilotstudie) |
Til en generel tarmsundhed giver produkter med flere stammer en bredere dækning end enkeltstammer. Hvis du har et bestemt problem, fx IBS eller C. difficile, er en stamme, som er testet netop til det problem, mere effektiv.
Hvornår giver det mening at tage probiotisk kosttilskud?
Probiotisk kosttilskud er ikke nødvendigt i alle tilfælde. Tabellen viser de situationer, hvor effekten er bedst understøttet, og hvad du realistisk kan forvente:
| Situation | Foreslået stamme | Forventning |
|---|---|---|
| Under og efter antibiotikakur | LGG eller S. boulardii | Reducerer antibiotikadiarré med ca. 60 % |
| IBS (irritabel tarm) | B. infantis 35624 eller VSL#3 | Lindrer oppustethed og smerter |
| Forebyggelse af rejsediarré | S. boulardii (start 3 dage før rejsen) | Reducerer risikoen med 30 til 40 % |
| Laktoseintolerance | L. acidophilus NCFM | Gør mælk lettere at fordøje |
| Immunforsvar (vinter) | L. casei, L. reuteri | Kan forkorte forløbet af luftvejsinfektioner |
| Som støtte ved H. pylori-behandling | L. reuteri eller S. boulardii | Mindsker bivirkninger fra antibiotika |
| Kronisk forstoppelse | B. longum, B. lactis | Tarmpassagen kan blive kortere |
CFU, tidspunkt og opbevaring
To forhold afgør kvaliteten af et probiotisk produkt: at kapslen indeholder nok levende bakterier til at overleve maven, og at bakteriestammen kan sætte sig fast i tarmen.
- CFU (kolonidannende enheder): De fleste kliniske studier har fundet effekt ved 1 til 50 milliarder CFU om dagen. "Flere CFU er bedre" gælder ikke; stammen og kvaliteten betyder mest.
- Bedste tidspunkt: Sammen med et måltid eller 30 minutter før. Maden buffer mavesyren, og det øger overlevelsen for bakterierne med ca. 40 til 50 %.
- Opbevaring: De fleste probiotika skal opbevares i køleskabet (2 til 8 °C). Frysetørrede (liofiliserede) produkter kan holde op til 2 år ved stuetemperatur.
- Samspil med medicin: Tages det samtidig med antibiotika, dræber antibiotikaen bakterierne. Hold mindst 2 timers pause.
- Varighed: Kort forløb (under antibiotikakuren + 2 uger) og langt forløb (8 til 12 uger ved IBS) er forskellige. Det anbefales at fortsætte i en måned efter symptomerne er forsvundet.
Danske fermenterede fødevarer som naturel yoghurt (L. bulgaricus + S. thermophilus), ymer, kefir og hjemmelavet surkål (L. plantarum) er naturlige kilder til probiotika og kan dække en del af behovet i hverdagen.
Er probiotika altid sikre?
For raske mennesker er probiotika generelt sikre. Bivirkningerne er typisk lidt luft og oppustethed de første 1 til 2 uger. Der er dog situationer, hvor man skal være forsigtig:
- Personer med nedsat immunforsvar: Der er rapporteret tilfælde af infektion med probiotiske bakterier (probiotisk sepsis) hos patienter i kemoterapi, efter organtransplantation og ved hiv. Lægens godkendelse er nødvendig.
- Intensivpatienter og for tidligt fødte børn: På grund af risikoen for nekrotiserende enterokolitis må kun den stamme, lægen anbefaler, bruges.
- Personer med centralt venekateter: S. boulardii (en gærsvamp) kan øge risikoen for kateterinfektion.
- SIBO (bakterieovervækst i tyndtarmen): Hos nogle patienter kan probiotika forværre symptomerne. Har du fået stillet diagnosen SIBO, skal du ikke tage probiotika uden lægens vejledning.
Ofte stillede spørgsmål
Er det nok at spise yoghurt i stedet for probiotisk kosttilskud?
Yoghurt indeholder Lactobacillus bulgaricus og Streptococcus thermophilus og bidrager til tarmsundheden. Men de stammer, som er dokumenteret i kliniske studier, findes oftest ikke i yoghurt. Hvis du har brug for LGG efter antibiotika eller B. infantis 35624 ved IBS, er yoghurt alene ikke nok. Til den generelle tarmsundhed er yoghurt et godt supplement. Ved specifikke problemer er en bestemt stamme nødvendig.
Skal jeg vælge præbiotika eller probiotika?
De er forskellige og supplerer hinanden. Probiotika er levende, gavnlige bakterier. Præbiotika (fx inulin, FOS og GOS) er fibre, som bakterierne lever af. Synbiotika indeholder begge dele. Til almen sundhed er det bedst først at lægge kosten om til mere præbiotisk mad som grøntsager, bælgfrugter og fuldkorn og så tilføje probiotika, når der er behov for det.
Ændrer probiotisk kosttilskud tarmfloraen permanent?
Kliniske studier viser, at de fleste stammer forsvinder fra tarmen inden for 2 til 4 uger efter, at man stopper med at tage dem. Effekten er altså midlertidig. For en varig effekt skal du tage dem regelmæssigt eller støtte op med en fiberrig kost. En langsigtet ændring af tarmfloraen styres mest af kosten og livsstilen.
Er probiotika sikre for børn?
For raske børn og spædbørn er LGG og S. boulardii veludforskede og sikre stammer. L. reuteri DSM 17938 har vist effekt mod spædbørnskolik. For for tidligt fødte børn eller børn med sygdom må probiotika ikke gives uden lægens vejledning. For raske børn over 1 år er kefir og yoghurt gode naturlige kilder.
Hvor længe skal jeg tage probiotika?
Formålet bestemmer varigheden. Ved diarré efter antibiotika tager man dem under kuren og i 2 uger efter. Ved IBS er det mindst 8 til 12 uger. Til generel støtte af immunforsvaret kan man tage dem hele vinteren. Når symptomerne er helt væk, fortsætter man typisk i en måned mere og holder så pause. Ved kroniske tilstande som IBD bestemmer lægen, om der skal være et langt forløb.
Virker dyre probiotika bedre?
Prisen garanterer ikke virkningen. Det vigtigste er, at den bestemte stamme er understøttet af kliniske studier. Pakningen skal angive stammen med navn, fx "Lactobacillus rhamnosus GG" eller "S. boulardii CNCM I-745". Produkter, der kun skriver "Lactobacillus", giver ikke nok information. Opbevaringsforhold og holdbarhedsdato er også tegn på kvalitet.
Gør kalorieregistrering enkel
Tag et billede af din mad, og Kaloritas AI estimerer kalorier og makroer på få sekunder.
Download gratis