Postbiotika: Den nye generation af tarmsundhed
De fleste har hørt om probiotika og præbiotika. Men tarmforskerne taler nu også om postbiotika. Postbiotika er bioaktive stoffer, som tarmbakterierne danner, når de nedbryder fiber. De vigtigste er butyrat, laktat, bakteriocin og exopolysaccharider. I 2021 definerede det internationale videnskabelige selskab ISAPP postbiotika officielt: "Præparater, der indeholder inaktiverede mikroorganismer eller deres komponenter, og som giver en sundhedsmæssig gavn for værten." Forskningen tyder på, at postbiotika kan styrke tarmens barriere, påvirke immunforsvaret og dæmpe kronisk betændelse.
Læs ikke bare om det, hold styr på detTag et billede af dit måltid, og Kalorita registrerer kalorier og makroer på få sekunder. 3 dages gratis prøveperiode.→Hvad er postbiotika? Hvad er forskellen på probiotika og præbiotika?
De tre begreber hænger sammen, men har forskellige roller. Kort fortalt: præbiotika er stoffer, der fodrer de gavnlige tarmbakterier. Probiotika er levende gavnlige bakterier. Postbiotika er de stoffer, som bakterierne producerer.
| Begreb | Definition | Eksempler |
|---|---|---|
| Præbiotika | Ufordøjelige stoffer, som fodrer de gavnlige tarmbakterier | Inulin, resistent stivelse, pektin |
| Probiotika | Levende mikroorganismer, som giver sundhedsmæssig gavn, når de indtages i tilstrækkelig mængde | Lactobacillus, Bifidobacterium |
| Postbiotika | Bioaktive stoffer, som tarmbakterierne danner ved gæring | Butyrat, laktat, bakteriocin, exopolysaccharider |
Fordelen ved postbiotika er, at de ikke indeholder levende mikroorganismer. Derfor kan de bruges trygt af en bred gruppe, også personer med nedsat immunforsvar. De er desuden mere stabile over for varme og syre.
Butyrat: tarmcellernes vigtigste brændstof
Butyrat (smørsyre) er den vigtigste af de kortkædede fedtsyrer (SCFA). Den dækker ca. 70 % af energibehovet hos cellerne i tyktarmens slimhinde (colonocytter). Opløselig fiber fra havregryn, bælgfrugter og resistent stivelse giver butyrat, propionat og acetat, når de gæres i tarmen.
Der er god forskning i butyrats effekter: det styrker slimhinden i tarmen, dæmper produktionen af betændelsesfremmende cytokiner, kan have en beskyttende effekt mod tyktarmskræft og påvirker tarm-hjerne-aksen, så humøret kan blive bedre.
| Kortkædet fedtsyre | Andel af dannelsen (skøn) | Hovedeffekt |
|---|---|---|
| Butyrat | 15 % | Brændstof til tarmcellerne, tarmbarriere, betændelsesdæmpende |
| Propionat | 25 % | Glukosestofskiftet, mæthedssignal, leveren |
| Acetat | 60 % | Energi til muskler og hjerne, regulering af appetit |
Fødevarer, der giver postbiotika, og hvordan du tilbereder dem
Postbiotika findes ikke direkte i maden. Tarmmikrobiomet danner dem, når det gærer fødevarer med præbiotika. Nogle fermenterede fødevarer indeholder dog allerede postbiotiske stoffer, som er dannet under fremstillingen.
- Kefir: Når levende kulturer gærer mælken, dannes laktat, acetaldehyd og forskellige bakteriociner.
- Ymer og kærnemælk: Mælkesyrebakterier danner mælkesyre og andre organiske syrer under gæringen.
- Hjemmelavet surkål: Mælkesyregæring danner laktat og organiske syrer.
- Surdejsbrød og rugbrød: Lang gæring med surdej giver en rig blanding af postbiotiske stoffer.
- Havregryn og bælgfrugter: De fermenteres i tarmen og understøtter dannelsen af butyrat og propionat.
- Grønne bananer og afkølede kartofler: Indeholder meget resistent stivelse, som støtter butyratdannelsen. Kold kartoffelsalat er et godt eksempel.
- Løg, hvidløg og purre: Indeholder meget inulin og FOS og øger tarmbakteriernes produktion af postbiotika.
Vigtig note: For de fleste "postbiotiske" kosttilskud, der sælges i dag, er den kliniske effekt endnu ikke dokumenteret. De bedst dokumenterede postbiotiske kilder er stadig rigtige fermenterede fødevarer.
Postbiotikaens effekt på helbredet
Postbiotika understøtter flere systemer med forskellige mekanismer:
| Område | Mekanisme | Forskningsresultat |
|---|---|---|
| Tarmbarriere | Øger tætte forbindelsesproteiner (claudin, occludin) | Kan mindske symptomer på en utæt tarm |
| Immunforsvar | Øger aktiviteten af regulatoriske T-celler og understøtter produktionen af IgA | Kan forkorte forløbet af luftvejsinfektioner |
| Betændelse | Hæmmer NF-κB-signalvejen og øger anti-inflammatoriske cytokiner som IL-10 | Forbedring ved IBD og IBS |
| Humør og hjerne | Understøtter stofskiftet for tryptofan, forløber for serotonin | Mindre angst og nedtrykthed i dyreforsøg (stærke resultater). Studier på mennesker pågår |
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er postbiotika, kort fortalt?
Postbiotika er bioaktive stoffer, som tarmbakterierne danner, når de gærer fiber. Butyrat (en kortkædet fedtsyre), laktat, bakteriocin og exopolysaccharider er de mest undersøgte. De indeholder ikke levende mikroorganismer, og de er derfor mere stabile end probiotika. De kan være et godt valg for personer med svagt immunforsvar. Ifølge ISAPP's definition fra 2021 er det præparater med inaktiverede mikroorganismer eller deres komponenter, som giver en sundhedsmæssig gavn.
Hvad er forskellen på præbiotika, probiotika og postbiotika?
Præbiotika er fibre, som fodrer tarmbakterierne (fx inulin og resistent stivelse). Probiotika er levende gavnlige bakterier (fx Lactobacillus og Bifidobacterium). Postbiotika er de stoffer, bakterierne producerer ved gæring, fx butyrat, propionat, acetat og bakteriocin. De supplerer hinanden: Uden præbiotika kan probiotika ikke overleve, og uden probiotika dannes der ingen postbiotika. Til en helhedsorienteret tarmsundhed giver det bedste resultat at støtte alle tre.
Hvilke fødevarer indeholder meget butyrat?
Det er svært at få butyrat direkte fra maden, fordi det hovedsageligt dannes i tarmen ved gæring af fiber. Disse fødevarer øger tarmens butyratproduktion: havregryn, kidneybønner og linser, grønne bananer, afkølede kogte kartofler, fuldkornsbrød, artiskokker og purre. Regelmæssigt indtag af disse fødevarer giver tarmmikrobiomet det, det har brug for til at danne butyrat.
Kan postbiotika hjælpe mod IBS-symptomer?
Forskningen er lovende. I nogle kliniske studier har butyratkosttilskud reduceret mavesmerter og uregelmæssig tarmfunktion hos IBS-patienter. Postbiotika i fermenterede fødevarer kan også hjælpe ved at styrke tarmbarrieren. IBS er dog en mangfoldig sygdom, og reaktionen varierer fra person til person. Tal med en gastroenterolog eller diætist, før du ændrer din kost.
Hvilke fermenterede fødevarer indeholder mest postbiotika?
Kefir, ymer, kærnemælk, hjemmelavet surkål (mælkesyregæret) og surdejsbrød indeholder en rig blanding af postbiotika. Pasteuriserede eller varmebehandlede fermenterede produkter indeholder ikke levende kulturer. Men de kemiske stoffer, der dannes under gæringen, som laktat og organiske syrer, er varmestabile og bevares delvis. Hjemmelavede fermenterede produkter har ofte en større variation af postbiotika end industrielle produkter.
Er postbiotika gavnlige efter en antibiotikakur?
Ja, især. Antibiotika påvirker også de gavnlige tarmbakterier og reducerer mikrobiomets diversitet. Det betyder, at dannelsen af postbiotika midlertidigt falder. Under og efter en antibiotikakur kan du spise fermenterede fødevarer som kefir, yoghurt og surkål. Så får du både levende kulturer (probiotika) og færdige postbiotiske stoffer. Flere fibre fra kilder med butyrat kan også fremskynde genopretningen af mikrobiomet. Probiotisk kosttilskud kan også støtte i denne periode, men det bør tages mindst 2 timer efter antibiotika.
Gør kalorieregistrering enkel
Tag et billede af din mad, og Kaloritas AI estimerer kalorier og makroer på få sekunder.
Download gratis